Alene hjemme træning
Vi ønsker at komme med en lille update på Chili og hendes alene hjemme træning. Da Chili kunne være alene i 3 timer, gav Silja slip og med masser af gode råd og erfaring fra de foregående 6 måneder, tog vi selv fat i den sidste del, for at nå vores mål på 7 timer. Medio februar 2025, nåede vi/Chili de 7 timer og det har nu fungeret godt i en måneds tid. Vi ved, at vi ikke er home safe, og at der altid kan komme tilbageslag. Men vi har fået en rigtig god værktøjskasse, som Silja har fyldt op med gode råd. Men det der gør os aller mest trygge, er at vi ved at Silja aldrig er længere væk end et opkald🥰
Vi vil varmt anbefale, at har man en hund, som har udfordringer i forhold til at være alene hjemme, så tag fat i Silja – vi var aldrig kommet igennem dette forløb alene. At have Silja på sidelinjen, med gode råd og ændringer gjorde det muligt for os, at komme i mål.
Så fra Chili og os skal lyde en kæmpe tak til Silja.
Alene hjemme træning
“Vi har haft den store fornøjelse at arbejde sammen med Silja i forbindelse med alene hjemme træning af vores hund, Viggo, og vi kunne ikke være mere tilfredse!
Silja har hjulpet os med at gøre Viggo meget mere rolig og givet os de rette redskaber til at arbejde videre med vores alenehjemmetræning, som lige nu går supergodt. Vi ved præcis hvordan vi skal træne videre med ham, og det er en kæmpe tryghed – i løbet af de måneder hvor vi har fået kyndig hjælp af Silja, er han er blevet en langt mere selvstændig og glad hund. Udover dette har vi også fået uvurderlig hjælp til gåture, da Viggo er reaktiv over for andre hunde. Derudover har hun hjulpet os med lyd- og bevægelsestræning, hvilket har været særligt vigtigt, da Viggo er en tidligere gadehund og lidt sensitiv over for lyde.
Silja har været en fantastisk støtte igennem hele processen, og vi har følt os trygge og godt guidede hele vejen. Jeg anbefaler hende til alle, der ønsker en kompetent, empatisk og effektiv adfærdsrådgiver!”
Ida og Viggo
Alene-hjemme træning
Af forskellige årsager har vi ikke kunnet gennemføre en god ’alene-hjemme’-træning med vores hund, nu 2 år gammel. Vi havde prøvet forskellig rådgivning, men fandt os ikke til rette i en lidt hård tilgang, hvor det blev anbefalet at ignorere hunden for at skabe resiliens. Herudover måtte vi konstatere, at træning for meget overladt til os selv, desværre druknede i hverdagens andre gøremål.
Siljas tilgang oplevede vi som meget kærlig og favnende overfor vores hund. Vi skulle vænne os til, at alt er online, men når man er inde i systemet, er både kamera og app klart gode værktøjer, og når Silja også er med online, hjælper det til at forstå hvad man skal kigge efter.
Vores forløb var henover jul og pause pga. sterilisering af hund, så altså lidt bumlet fra vores side. Her værdsatte vi meget Siljas fleksibilitet og ønske om at få det til at lykkes. Hendes store hundehjerte skinner klart igennem – hun hepper virkelig på vores succes sammen, som hund og ejer.
Lene og vuffi på 2 år.
Kæmpe anbefaling
Norma og hendes familie vil også lige sende en kæmpe anbefaling af Silja og hendes kæmpe engagement i vores forløb. Vi har for første gang ro i maven med at lære Norma at være alene hjemme og vi er i de bedste hænder. Norma har taget kæmpe skridt siden vi startede hos Silja. Vi er meget taknemmelige for alt det vi har lært og lærer og ser en hund i meget bedre trivsel efter vi startede vores forløb. Derfor fortsætter vi også og kan kun anbefale at gøre det samme!
Mvh Norma og familie
Vi er fans!
Silja er den vildeste hundehvisker! Hun er sød, rolig og pædagogisk. Og hun får både hunde – og deres mennesker – til at slappe af. Nemme, effektive øvelser, som giver kontakt og et fælles sprog. Vi er fans.
- – Gudrun Marie Schmidt, journalist
Vi er også fans!
Vores elskede lille Bichon Havanaise, Effy fik pludselig udfordringer med fyrværkeri, dyrlæge skræk og til dels andre hunde. Vi blev varmt anbefalet at kontakte Silja for at få hjælp til udfordringerne, og det har vi ikke fortrudt!
Silja er den bedste og mest dedikerede hundeadværdsrådgiver, som vi kunne ønske os. Hendes professionelle tilgang, pædagogiske egenskaber, ro og måden hun går til opgaven på med sin positive måde er bare imponerende! Silja fik os til at føle os trygge og til at tro på, at vi nok skulle komme udfordringerne til livs. Med tålmodig træning og vedholdenhed viste det sig, at Silja havde ret. Vi var ikke et øjeblik i tvivl om, at Silja var den helt rette rådgiver til at hjælpe os, og det er vi hende evigt taknemmelig for! Vi rådfører os fortsat med Silja, når vi har spørgsmål eller er i tvivl. I dag klarer Effy både fyrværkeri, dyrlæge og mødet med andre hunde i ”stiv pote”.
Stor tak til Silja, som vi varmt anbefaler! Vi er også FANS!
- – Henriette Brøndsholm og Poul Høg Andersen og lille Effy
Online træning
Online træning med min kvikke lille hvalp, Eddie, har fungeret supergodt. Silja’s beskrivelser og videoer af øvelserne er meget pædagogiske og kurset er godt tilrettelagt – inklusive timingen af online møder. Fordelen ved online træning er, at når en øvelse driller, så kan man bare se videoen igen. Jeg er overbevist om, at vi har fået mere ud af træningen, fordi den var online. Jeg håber, Del 2 er online, når Eddie bliver teenager, men ellers tager vi Del 2 live på Hunniversitetet, for en træner med god humor og sans for både mig og min firbenede partner in crime vil vi selvfølgelig fortsætte hos!
- – Amalie Schmidt