Vi er fans!
Silja er den vildeste hundehvisker! Hun er sød, rolig og pædagogisk. Og hun får både hunde – og deres mennesker – til at slappe af. Nemme, effektive øvelser, som giver kontakt og et fælles sprog. Vi er fans.
- – Gudrun Marie Schmidt, journalist
Vi er også fans!
Vores elskede lille Bichon Havanaise, Effy fik pludselig udfordringer med fyrværkeri, dyrlæge skræk og til dels andre hunde. Vi blev varmt anbefalet at kontakte Silja for at få hjælp til udfordringerne, og det har vi ikke fortrudt!
Silja er den bedste og mest dedikerede hundeadværdsrådgiver, som vi kunne ønske os. Hendes professionelle tilgang, pædagogiske egenskaber, ro og måden hun går til opgaven på med sin positive måde er bare imponerende! Silja fik os til at føle os trygge og til at tro på, at vi nok skulle komme udfordringerne til livs. Med tålmodig træning og vedholdenhed viste det sig, at Silja havde ret. Vi var ikke et øjeblik i tvivl om, at Silja var den helt rette rådgiver til at hjælpe os, og det er vi hende evigt taknemmelig for! Vi rådfører os fortsat med Silja, når vi har spørgsmål eller er i tvivl. I dag klarer Effy både fyrværkeri, dyrlæge og mødet med andre hunde i ”stiv pote”.
Stor tak til Silja, som vi varmt anbefaler! Vi er også FANS!
- – Henriette Brøndsholm og Poul Høg Andersen og lille Effy
Online træning
Online træning med min kvikke lille hvalp, Eddie, har fungeret supergodt. Silja’s beskrivelser og videoer af øvelserne er meget pædagogiske og kurset er godt tilrettelagt – inklusive timingen af online møder. Fordelen ved online træning er, at når en øvelse driller, så kan man bare se videoen igen. Jeg er overbevist om, at vi har fået mere ud af træningen, fordi den var online. Jeg håber, Del 2 er online, når Eddie bliver teenager, men ellers tager vi Del 2 live på Hunniversitetet, for en træner med god humor og sans for både mig og min firbenede partner in crime vil vi selvfølgelig fortsætte hos!
- – Amalie Schmidt